forskning

[per west]

Det kommer sådan drypvis, det med forskning. Egentlig er det spændende at se, hvor lidt menneskeheden egentlig har fundet ud af mht. mekanismerne for vores sygdom.

Jeg kan nu ikke lade være med at fundere over, hvor meget af den forskning som på en måde er spildt, hvis nu angrebsmetoden for at finde en sygdomsårsag var lidt anderledes.

For mig er det altså helt uforståeligt, at der ikke for længst har været OBS! på venernes betydning for vores hjerner, når nu det er ganske normalt at forholde sig til tilstanden af venerne i vores ben.

Men vi er vigtige, for nu har forskerne så opdaget NKT's rolle i vores immunforsvar... 

Det havde de sikkert ikke fundet ud af, hvis ingen led af sclerose, fordi deres vener var bragt i orden for længst.

[per west]

Her lidt om jugulars til godnatlæsning: http://download.journals.elsevierhealth.com/pdfs/journals/0929-6441/PIIS0929644108600508.pdf

[Nina Ansbjørn]

http://jp.dk/indland/article108664.ece - et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at tage en lille snak med Lars Fugger om CCSVI i stedet for hans museeksperimenter.

En af mine kollegaer har tidligere boet dør om dør med ham, og hun siger, at han er en meget åben og nysgerrig person, så det kunne da være...

[wagner]

Per siger i en anden tråd: "fortjener at få sine jugulars forsnævret". http://www.msforum.dk/index.php/topic,9.msg5266/topicseen.html#msg5266
Det var måske et forsknings projekt? F.eks. Finde en frivillig/forsøgsdyr som man tager en spinal punktur på, laver en forsnævring i jugulars, efter 6 måneder ny spinal punktur, er der kommet oliginale bånd?? Eller en MEP,SEP og WEP, måle om der er kommet tidsforsinkelser i nerve signalerne! Eller en hjerne biopsi, (Nok lidt sværere at finde en frivillig til).

Bent
 

[per west]

Nina. Kan du ikke sætte ham i forbindelse med Dr. Hubbard. Måske det kan føre til noget godt som ikke blot bliver til det sædvanlige: Det kan bruges i den fremtidige medicinering af sklerosepatienter,« lyder forklaringen fra den danske professor, der ikke tør sige, hvornår hans forskning vil kunne føre til en regulær behandling.

http://www.youtube.com/watch?v=zmSKzfJm7PU&feature=related

Sikkert ikke lovligt at sætte det ind igen, men jeg synes det fortæller alt om hvor kimen til vor.... Nåeh nej.. Neurologernes sclerose stammer fra.

Bent. Når nu de er så glade for at eje den sygdom, så ville det vel være naturligt at Finn Sellebjerg trådte frem som frivillig til forsøget..

Synes jeg vi skulle foreslå i ekspertpanelet hos foreningen. Jeg venter nu stadig på svar på noget jeg har spurgt dem om. Mystisk.. 

[danfin]

http://www.webmd.com/multiple-sclerosis/news/20031022/multiple-sclerosis-tied-to-iron-in-brain

2003-studie fra Buffalo viser jernaflejringer i hjernen i forb. med MS og diskuterer om jern kan fremkalde MS ...

[danfin]

http://www.ms-mri.com/docs/ms-report-interpretation-sep-10-10-emh-9pm.pdf

Haacke-protokol og hvorfor den er vigtig!

[danfin]

http://www.fondazionehilarescere.org/pdf/lisbona_poster.pdf

Zambonis colour doppler protokol (har vi den allerede?)

[danfin]

Kan man stole på det man læser?

16. september 2010 kl. 09:25SUND SKEPSIS-BLOGGEN:

Hvor ofte fortæller aviserne ikke om ny forskning, der har løst kræftens gåde eller opfundet en ny mirakelmedicin? Og hvor ofte kan man stole på de sensationelle overskrifter?

Af Andreas Lundh, ph.d.-studerende ved Det Nordiske Cochrane Center 
Er det den nye mirakelkur mod kræft? Eller bare endnu et middelmådigt præparat med gode PR-folk? (Foto: Colourbox) 
   
Hver eneste dag er nyhederne fyldt med historier om medicinske gennembrud, der vil revolutionere patientbehandlingen.


Eller også er det historien om, at den mad, der i sidste uge gav kræft, nu bør stå øverst på menuen.

Som forbruger kan man ofte sidde tilbage med en fornemmelse af 'kan det nu være rigtigt?' eller 'vent bare til næste uge, så siger de nok noget andet'.

Kylie og natarbejde
For at illustrere mediernes omtale af sundhedsstoffet søgte jeg på bt.dk, Danmarks Sundhedsavis, med søgeordet 'brystkræft' og fandt 457 artikler.

Af disse omhandlede 78 artikler hele 33 forskellige skadelige eller beskyttende faktorer for at udvikle brystkræft.

(de mest hyppige emner for de 457 artikler var dog Kylie Minoque og andre kendisser!)

Artiklerne fortæller blandt andet, at højt uddannede kvinder har højere risiko for at få brystkræft, men til gengæld større chancer for at overleve sygdommen når de først har fået den! Omvendt er der for kvinder der har født lavere risiko for at få brystkræft, men ringere overlevelses chancer.

Folinsyre og natarbejde derimod, både øger og mindsker risikoen for at udvikle brystkræft, afhængig af hvilken artikel man læser. Sidstnævnte kontrovers omtalt på videnskab.dk. Der er ikke noget at sige til, at man som læser ofte kan blive forvirret.

Jeg vil ikke kommentere kvaliteten af de ovenstående studier, men i stedet forsøge at belyse hvordan videnskaben kan levere materiale til så mange modstridende historier.

Tusindvis af studier hver eneste dag
Hver dag publiceres tusindvis af lægevidenskabelige artikler (i den medicinske database PubMed blev der publiceret over 850.000 artikler i 2009, altså over 2.300 pr. dag). Nogle af disse studier kommer i verdens fineste tidsskrifter og nogle ledsages af pressemeddelelser fra enten tidsskrifterne, forskerne eller sponsorer.

Journalisterne på forskellige nyhedsmedier skal så, blandt de tusinder af studier, udvælge dem, de vil bringe. Og da de jo ikke har tid til at læse alle studier, er det klart at pressemeddelelser kommer til at guide dem.

Endvidere skal historierne have en hvis nyhedsværdi. Så et studie der viser, at mobiltelefoner kan give hjernekræft, er jo langt mere interessant, end et studie der viser, at selleri næppe er årsag til depression. Men så længe journalisterne citerer forskning fra verdens fineste tidsskrifter er der vel ingen problemer?

En tredjedel af resultaterne er forkerte
Ikke hvis man spørger den græskfødte forsker John Ionannidis, som undersøgte de mest citerede studier i de mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter. Han fandt, at for dem hvor der var fundet en effekt (af et nyt lægemiddel, en risikofaktor, eller lignende), var der efterfølgende studier, der viste at effekten i virkeligheden var ikke eksisterende i 1/6 af tilfældene eller meget mindre i 1/6 af tilfældene.

Altså var resultaterne fra 1/3 af den mest citerede lægevidenskabelig forskning forkert. Et af eksemplerne er hormoner til kvinder efter overgangsalderen, som man i flere år troede virkede beskyttende mod hjertekarsygdom, men som efterfølgende viste sig faktisk at øge risikoen.

Hvordan kan det gå til, når tidsskrifterne vurderer studiernes videnskabelige metoder via såkaldt peer review (uvildig bedømmelse af eksterne eksperter)? For det første er peer review-processen ikke fejlfri. Og selvom selve de videnskabelige metoder er i orden, kan de offentliggjorte studier godt nå til forkerte resultater og konklusioner.

Publikationsbias
En af årsagerne er såkaldt publikationsbias. Publikationsbias er det faktum, at studier der har vist et såkaldt statistisk signifikant resultat har større chance for at blive offentliggjort i et internationalt tidsskrift, end hvis de ikke fandt en effekt.

Det skyldes blandt andet det såkaldte 'file drawer problem'. En forsker har måske testet 20 forskellige gener og deres sammenhæng med udvikling af alzheimer. I virkeligheden er der ingen sammenhæng, men ved tilfældighedernes spil vil ét af generne i forsøgene vise sig at have en sammenhæng.

En anden forsker undersøger de samme 20 gener og finder at et andet gen har sammenhæng. Hvis forskerne nu kun indsender artikler om de gener, hvor der er fundet en sammenhæng, ville alle gener med tiden (når der er lavet nok forsøg) vise sig at have en sammenhæng, selvom der i virkeligheden ikke er en sammenhæng.

Kommercielle interesser
En anden årsag er redaktørerne på tidsskrifterne. Hvis de modtager 20 artikler om gener og alzheimers, så vil de ofte vælge at publicere den artikel, hvor der er fundet en sammenhæng, i det den jo er mest interessant (hvem gider læse 19 artikler om gener der ikke har betydning for alzheimer!).

Publikationsbias kan også opstå når forskningen er af kommerciel karakter. Eksempelvis kan producenter af økonomiske hensyn undlade at offentliggøre resultater, der viser at deres lægemidler ikke virker eller er direkte skadelige.

Erick Turner og kollegaer undersøgte randomiserede kliniske forsøg af antidepressiv medicin. De fandt, at blandt de publicerede forsøg havde 94% af dem en positiv effekt, hvorimod der blandt samtlige udførte forsøg kun var 51% positive.

Wozniacki vinder US Open!
En anden lignende årsag er blevet beskrevet af kemiprofessoren Fred Menger. »If you torture data sufficiently, it will confess to almost anything.« Forestil dig, at man har lavet en stor undersøgelse af et nyt lægemiddel, som skulle virke forebyggende mod hjertekarsygdomme.

Lægemidlet viser sig desværre ikke at have en effekt på udviklingen af blodpropper i hjertet. I stedet for at offentliggøre disse resultater, går man så på data-fisketur og finder, at lægemidlet (på grund af tilfældighedernes spil) virker fremragende mod ikke-dødelige blodpropper i hjertet hos midaldrende mandlige rygere.

Forskerne vælger så kun at offentliggøre det resultat, som om det var studiets oprindelige formål. Det svarer lidt til at man efter en tenniskamp pludselig siger, at det afgørende var skam ikke antallet af vundne sæt, men færreste dobbeltfejl for deltagere under 25 år.

Lægevidenskabelige spindoktorer
Men selv hvis alle resultater rapporteres korrekt, kan konklusionerne forvrides. Isabelle Boutron og hendes kollegaer fandt, at i over halvdelen af randomiserede kliniske forsøg, hvor resultaterne ikke viste statistisk signifikant effekt, havde forfatterne sprogligt forsøgt at krydre betydningen af resultaterne; såkaldt videnskabeligt 'spin'.

Værst var det i artikelresuméerne, de såkaldte 'abstracts', hvor det var sket i over 2/3 af artiklerne. Fordrejning af resultaterne i abstracts er ikke usædvanligt og ofte er de resultater der indgår i abstractet ikke de oprindeligt planlagte analyser, men analyser af undergrupper af patienter.

Det er særligt problematisk, da abstractet er det første man læser og mange læsere (særligt travle læger og journalister) tager det for gode varer uden at læse resten af artiklen.

Læs alt med skepsis
Værre står det formentligt til med 'spin' i pressemeddelelser, hvis formål jo er at skabe opmærksomhed, særligt hvis de er skrevet af forskerne selv. Da nogle avisartikler alene er afskrifter af pressemeddelelser, er det særligt problematisk.

Så det er ikke underligt at 'kræftens gåde' synes at være løst indtil flere gange og ny 'mirakelmedicin' jævnligt synes at have potentiale til at udrydde diverse folkesygdomme. Den nuværende morale må derfor være, at alt bør læses med en smule skepsis.

Også ovenstående.

[per west]

Viden er et godt værktøj til at sortere i nyhedsstrømmen. Her en interessant artikel om forskellige måder at se på MS.:
http://uprightdoctor.wordpress.com/zamboni-versus-schelling/

[Lisa.T]

Jeg kan godt li' den sidste sætning i artiklen: "there is really no solid evidence to indicate that MS is an autoimmune disease. "

Tag og tyg på den, PSS.

[Ann]

http://clinicaltrials.gov/ct2/show?term=ccsvi&rank=1

[per west]

De begynder da at smage lidt af fugl. Men pokkers så god tid de har, og synd for de som så blot modtager en scam-procedure, og skal gå og vente i 24 mdr. før de så kan lade sig egentlig ballonudvide.
Estimated Enrollment:     130
Study Start Date:    August 2010
Estimated Study Completion Date:    August 2013
Estimated Primary Completion Date:    August 2012 (Final data collection date for primary outcome measure)

Jeg tror ikke dette er inkluderet i de 7 forsøg som neurologerne nu har besluttet sig til, skal være det som der kan bevises noget ud fra?

Orker ikke lige at checke det op.. 

[per west]

Kan være CCSVI er et eksempel på at små hjerner hjælper de store hjerner. Problemet for os er så bare at de store hjerner ser ud til at være relativt små. 

http://ing.dk/artikel/112089-naar-mange-smaa-hjerner-taenker-bedre-end-faa-store?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag

[Skipper]

FRA CCSVI Locator, publiceret af Ken Torbert. Oversættelse: Google translate/Skipper
Nu er det officielt: Dr. Zambonis kliniske forsøg – Brave Dreams – er godkendt i Italien.
Den etiske komité i Ferrara har godkendt forsøgsprotokollen af randomiserede kontrollerede forsøg til at evaluere klinisk effekt og sikkerhed ved interventionen om at udvide de extrakranielle vener hos patienter med multipel sklerose, som har diagnosen "kronisk cerebrospinal venøs insufficiens (CCSVI). Undersøgelse er benævnt ”BRAVE DREAMS”.

Forsøget vil omfatte omkring 550 patienter, omkring 10-12 kliniske centre, med en dobbelt-blind procedure.
Undersøgelsen omfatter en sammenligning af kirurgi sat over for flebografi med venøs ballonudvidelse,med en kontrolbehandling, der kun udføres i flebografi. Egnede patienter er i alderen 18-65 år, med MS defineret i henhold til kriterierne i McDonald's og med en bekræftet diagnose af CCSVI.
Undersøgelsen har to primære effektmål at klarlægge:
a) klinisk (forbedring / stabilitet / forværring i en syntetisk funktionel endpoint) over 12 måneder
b) MR (aktive læsioner over 12 måneder).
Undersøgelsen er tænkt fordelt på en række hospitaler i Italien, med kliniske færdigheder og udstyr til brug for at deltage i undersøgelsen. Det forventes at der rekrutteres omkring 550 patienter. Varigheden af den planlagte opfølgning er 12 måneder. Evalueringer af opfølgningen vil blive gennemført i en blindtest sammenhæng. Liste over centre, der sendte anmodningen til at deltage i undersøgelsen for eksperimenterende ballonudvidelse hos patienter med MS og CCSVI (undersøgelse BRAVE DREAMS)
Et udvalg vil evaluere afprøvning af disse centre med henblik på udvælgelse i testen.
1.   Hospital of Busto Arsizio - Milano - Dr. Anthony Tori
2.   Bergamo Hospital - Dr. Rottoli Mariarosa
3.   Cannizzaro Hospital Catania - Dr. Maria Luisa Mandalà
4.   Vicenza Hospital Health Units 6 - Dr. Domenico Soldier
5.   Ospedale Maggiore of Novara of Charity - Dr. Maurizio Leone
6.   Vito Fazzi Hospital of Lecce - Dr. Francesca De Robertis
7.   Hospital - University of Ferrara - Bellaria Hospital in Bologna  (Centre National Coordinator. PI Prof Paolo Zamboni) - Dr. Fabrizio Salvi
8.   Local Health Unit of Ravenna - Dr. Fabrizio Rasi
9.   Hesperia Hospital, Modena - Dr. Oscar Maleti
10.   Hospital Valduce Como - Dr. Mario Guidotti
11.   Neurological Institute Carlo Besta of Milan - Dr. Paolo Confalonieri
12.   CRESM University Hospital San Luigi di Orbassano - Torino - Dr. Antonio Bertolotto
13.   Ospedale SS Annunziata Chieti - Prof Alessandra Lugaresi
14.   Azienda Ospedaliera San Salvatore di Pesaro-Marche United Hospitals North - Dr. Cristiana Taus
15.   Provincial Hospital of Macerata - Dr. Eugenio Pucci
16.   University of Trieste - Prof Zorzon Marino
17.   Company ULS 16 of Padova - Dr Giampiero Avruscio
18.   IRCCS Policlinico S. Donato Milano - Prof. Giovanni Meola
19.   AOOR Villa Sofia-Brain-PALERMO - Dr. Salvatore Cottone

Hvad betyder BRAVE DREAMS?
BRAVE DREAMS er forkortelsen BRAin VEnøse DRainage Exploited Against Multiple Sclerosis, hvilket oversat betyder "Udforskning af venøs dræning i f.m. multipel sklerose."