Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.

Hej. Vi er netop vendt hjem, og har valgt at lægge vore iagttagelser - og dele glæden ud - til MS folket. Intet er sikkert i denne verden, heller ikke det endelige resultat af operationen. Men nu - 5 dage efter, er der kun den lille sky på himlen, at Lisbeth ligger med en kæmpeforkølelse og 39 graders feber efter en kold nat i en kold autocamper. Ikke det smarteste at byde sig selv i vores situation. Men her er vor beretning:

Lisbeth er i bedring. Sclerosen standset.
Lisbeth fik uventet ”go” for en operation for CCSVI af professor Th. Vogl på Frankfurt Universitetshospital. Hun er i progressiv bedring efter behandlingen, med forventning om at lægge afstand til sin scleroses forbandelse.
Vi tog til Frankfurt efter aftale med prof. Th. Vogl om en uddybende undersøgelse i f. m. Lisbeths sclerose. Forud var gået en scanning i Frankfurt i februar, der havde fastslået, at hun havde en indsnævring venerne (i V.jugularis og jugularis bulbus), som bringer blodet bort fra hjernen. Vi havde aftalt, at hun skulle have endnu en undersøgelse for at fastlægge helt præcist, hvor indsnævringerne lå – for så bagefter at vurdere, hvad vi så skulle gøre.
Vi mødte på kl. 10,30. Jeg blev sat i ventesalen, og Lisbeth blev indlagt. En halv time senere blev jeg tilkaldt. Lisbeth sad i et lille omklædningsrum, og så meget tvivlrådig ud i ansigtet. Hun sagde: De har taget de prøver, de ønsker, og de foreslår, at jeg opereres nu!”. Det sortnede for mine øjne. Det var jo dette øjeblik, vi havde set frem tid i de mange måneder, hvor vi fandt frem til netop denne klinik. Men ikke ventet så pludseligt. Det havde hverken Lisbeth eller jeg drømt om. Og hvad med Sygesikringen? Den ville helt sikkert ikke dække, hvis noget gik galt. Jeg nævnte dette for Lisbeth, som udmærket vidste, hvad det drejede sig om. Hvis en evt. fejloperation indtraf, ville vi selv skulle betale for hendes ophold i Tyskland, hvilket rent faktisk ville ruinere os. Jeg bekræftede over for Lisbeth, at det var hendes beslutning, der gjaldt, og at jeg var med hele vejen, uanset udfaldet efterfølgende. Vi rystede begge over hele kroppen. Lisbeth sagde: ”Vi kan ikke bruge resten af vor tilværelse med at vente. Jeg vil gerne opereres”.
Det varede vel en time, før jeg atter blev kaldt ind, denne gang til en stue, hvor der stod to-tre senge med mennesker, der var blevet opereret. Lisbeth lå med et træt, men afslappet ansigt. Hun smilede, da jeg kom ind, men hun havde fået streng besked om absolut ikke at røre så meget som en finger i tre timer. Basta. Hun fortalte, at Professor Vogl selv havde opereret hende, omgivet af 6-8 læger og studerende, der så på. Hun blev lokalbedøvet, men det virkede ikke, så hun fik en ny sprøjte. Derefter foregik den såkaldt angioplastiske operation monitoret via skærm og med fjernstyring af aktivering af ballonen. Det føltes væmmeligt, og hun var bange. Den hurtige beslutning, fortalte hun, overvældede hende, mens hun lå og mærkede ”noget”, som bevægede sig op fra lysken til lige under hjernen. Og så den voldsomme sensation inde i hovedet, da ballonudvidelsen åbnede for mere blodgennemstrømning.
Smerter som sådan følte hun ikke, men uvisheden om alt det, der skete, risikoen, mange måneders søgen på egen hånd med læger, der ikke kunne forholde sig, var voldsom for hende. Svagt hørte hun professor Vogl give korte, kontante ordrer – næsten surrealistisk, som fra en film. Hun svedte, og der løb dråber hen over panden, men blev standset af det frottéstykke, der blev skiftet ofte. En sygeplejerske holdt hende i hånden under hele operationen. Tysk præcision og nøje logistisk opbygning af processen sikrede, at alt gik som planlagt. Ja, netop tysk præcision. Jeg hepper på Tyskland ved næste landskamp!

Hun...
•   går mere sikkert nu…
•   er ikke så træt mere…
•   har styr på de indre organer (alle lukkemuskler ”virker” = sphincter-kontrol )
•   er kognisk nærværende. Hendes bedømmelsesevne er som før sygdommen
•   har ikke taget den stærke smertestillende medicin siden operationen…
•   og smerterynkerne fra det smukke ansigt er borte.
•   ømheden i krop og fingre om natten er borte.
Det er nu gået 5 dage siden operationen.
Professor Vogls fremgangsmåde er:
1.   MRI scanning (Tesla 3 – vistnok en af de bedste af slagsen. Arbejder hurtigere end pulsslag. Kan bl.a. afsløre en kræftmetastase på 1 mm størrelse.)
2.   Vurdering/anbefalet fremgangsmåde. Vi fik udleveret CD med komplet scannerserie af de ca. 1500 billeder, samt en tilbundsgående rapport med anbefaling af efterfølgende fremgangsmåde. På tysk.
3.   1. Angiografi (ballonoperation) Efterfølgende vurderes, som operationen har medført forbedring. CD udleveres, samt rapport.
4.   Efter ca. 14-21 dage kan indtræffe tilbagefald, fordi venen trækker sig sammen. Sker dette, og er der ønske om at bibeholde den nye, forbedrede, tilstand, foretages 2. angiografi.
5.    Hvis der efter andre 14-21 dage atter indtræffer tilbagefald, indsættes en stent (karprotese – d.v.s. et ”rør”) således udvidelsen forbliver permanent.
Om det er den sidste proces, som Scleroseforeningen advarer imod, er uvist for os. Også, hvorledes Lisbeths forhold vil udvikle sig, og det må tiden vise. Og vi må i gang med at forsøge at interessere dansk sundhedsvæsen for de muligheder, der er med CCSVI. Og få hjælp til punkterne 4 og 5 herover.
Efter hjemkomsten til Danmark 13. Marts var følgende at finde på nettet, nemlig en præsentation fra Jordan, for nylig givet i byen Hamilton, Ontario, Canada, på Professor dr. med. Mark Haacke's CCSVI konference, afholdt 9. Marts 2010. Her deltog, foruden Professor Paolo Zamboni, tillige radiologer fra Buffalo University Hospital, Jordan og Polen. Temaet var:
Er Multiple Sclerose i stedet Multiple stenose? Koncentratet fra resultater, refereret af en af indlægsholderne, Dr. M Al-Omari, fra Jordan University Of Science & Technology and King Abdullah University Hospital Jordan, er værd at hæfte sig ved, for det er præcist den operation, Lisbeth gennemgik for få dage siden. Det er for tidligt at fremsætte en udtalelse om virkningen hos Lisbeth, men umiddelbart fornemmer Lisbeth en bedring i de med halvfed angivne punkter nedenfor. Desværre røg hun ind i en generalforkølelse, sikkert som følge at oplevelserne i camperen, og er til sengs med feber. Men uden de stærke piller! Derfor vil de nærmeste dage ikke vise klare resultater. Ærgerligt, for hun havde glædet sig til at komme ud at nyde sin mere sikre motorik og bevægelighed.
Baggrund for Al-Omaris indlæg i Hamilton: Test af 20 MS patienter og 20 kontroller, ved hjælp af Dr. Zamboni's protokol. Der blev fundet jugularis stenose/opstemning af blod hos 90% af MS-patienterne. – De blev behandlet med ballonudvidelse, og der var der forbedringer i -
Ansigtsfarve
Nedsat træthed
Sphincter kontrol (blære/tarm)
Motorik og sensorisk funktion
Synsstyrke.
Hukommelse
Synkeevne
Tale
Seksuel funktion
Leif Andersen-Farmer – 13. Marts 2010. Subjektiv fremstilling. Absolut forbehold for mangler i udtryk og detalje. Ikke til offentliggørelse uden accept.