Per West spurgte i tråden om LDNinfo.dk :
Noget jeg lurer lidt på, er hvordan man så sikkert kan fornemme sig frem til den rigtige dosis? Underlige drømme? Det er jo en mangelvare når man lider af MS og enhver drøm føles som en sejr. Også selv om den er underlig.
Er man lidt speeded når den rigtige dosis rammes?
Jeg ved ikke, hvordan man sikkert kan fornemme sig frem til den rette dosis, men hvis man følger ovenstående anvisning, så har man dog en chance for at bedømme hvor stor en dosis der giver det største velbefindende.
Jeg kan fortælle hvordan jeg ramte min idealdosis, og så må du evt spørge ind derfra.
Da jeg fik recepten på naltrexon mente min læge jeg ville være bedst tjent med at starte på 4,5mg, da jeg jeg ligger i den større ende af skalaen. Det er en "klassisk" fejltagelse.
Mere er ikke nødvendigvis
bedre (slet ikke med naltrexon), og patientens fysiske dimensioner har intet at gøre med hvor kompromitteret immunforsvaret er. Jeg fortalte min læge at MS-patienter ofte tager doser omkring 3mg og at jeg helst ville starte med denne dosis, og det blev vi så enige om.
Jeg indtager min LDN før sengetid, hvilket som oftest er mellem 01 og 03, men da jeg startede LDN var det mellem 22 og 24. Det er ligegyldigt på hvilket tidspunkt af døgnet man tager sin LDN, men da der vil følge et lettere fysisk ubehag i de følgende timer kan man jo lige så godt tage det, før man lægger sig til at sove. Man kan populært sige, at istedet for at sove en brandert ud for derefter at kæmpe med tømmermændene, så sover man tømmermændene ud og nyder branderten bagefter.

De første 3-4 nætter sov jeg ikke særligt godt. Det var en meget let søvn, og fyldt med drømme - jeg kan bedst beskrive det som en slags tilstand mellem vågen og sovende. Som konsekvens havde jeg det heller ikke specielt godt om dagen. Men en nat sov jeg bare igennem, jeg mener det var otte timer, og da jeg vågnede "sprang" jeg ud af sengen og var helt udhvilet. Jeg havde en meget højere energi end før, og det gennem hele dagen og aftenen. Det tyder på at alle søvnfaser er blevet dækket, herunder REM. Sådan fortsatte det de næste 5 uger til min "evalueringskonsultation" hos lægen.
Under konsultationen blev vi enige om der var sket noget posititvt med mig, og at vi begge var ligeglade med om det var pga placebo eller pga bedring i sygdommen. Vi blev derfor enige om at jeg skulle fortsætte med 3mg.
Efter et stykke tid med fortsat velvære baseret på mellem 7 og 9 timers søvn hver nat (oftest mellem 7 og 8 timer), kun afbrudt af et enkelt blæretømningsakt, ville jeg prøve grænser af og satte derfor dosis op til 4mg. Det gik som beskrevet ovenfor, altså en mærkbar påmindelse om at dosis var for stor.
Prøvede derefter med 2,8mg i ca. 1½ uge, da det gik op for mig, at jeg ikke havde sovet godt (altså som før LDN) i de foregående 3-4 nætter, og at jeg ikke havde det så godt som jeg nu var vænnet til. Man vænner sig lynhurtigt til at have det bedre! Samme aften satte jeg dosis op til 3mg, hvorefter sig sov som en sten og var frisk og rørig (ikke rask) næste dag.
Nu om dage (ca. 11 måneder efter start) tager jeg 3,2mg, da jeg synes det fungerer bedst når jeg er ovre den første uge efter Novantronebehandlingerne. I den første uge efter behandling nøjes jeg med 3mg.
Er jeg "speedet"? Nej, men vældig energifyldt og meget gladere. Medrol er speedet, meget. Det har jeg også været på i en periode som supplement til Novantronen (3x500mg hver 4. uge).
Og så var jeg lige ved at glemme det med anden sygdom. Jeg har ikke haft en forkølelse siden jeg startede LDN. Jeg har ca. 3 gange prøve at vågne midt om natten med "hornet" fyldt med "creme". Er stået op og har fået renset ud, hvorefter det var på hovedet i seng. Næste morgen skulle næsen lige pudses, og så var de forkølelser pist væk. Tal lige om immunforsvar der vil noget - altså det rigtige!
Håber det besvarer spørgsmålet. Ellers må du bare til tastaturet igen.
Mogens