Vibeke liberated i Indien

[PiaB]

Kære Vibeke og Ole.

Tak for jeres livsbekræftende historie. Ja det er rørende men lige det som gør, at vi andre får håb og bliver bekræftet i troen på at vi gør det rigtige ved at blive liberatet.

K.H Pia

[Vibeke]

Flybilletterne koster 6 til 8000 retur pr person.
Stents koster 1300 dollar pr stk.

[Lis]

Hej igen!

Jeg har lige chattet med Indien, - det var en udsøgt fornøjelse. Et venligt menneske sad i den anden ende af verden og svarede på mine spørgsmål.

Lisa T. kom med et forslag, som jeg her giver videre:

Er vi flere, der vil til Indien? Måske kunne vi rejse sammen og evt. få grupperabat!

Lad mig høre, om andre vil derned til undersøgelse og operation. Læg en besked til mig, og jeg vil forhøre mig i Indien, hvad de siger til vi kommer flere danskere på én gang!
Knus

Lis

[Lisa.T]

Mig mig mig, sagde hunden.....

Jeg er også varm på ideen med Indien, FORUDSAT at der er en gående person, der kan hjælpe mig i flyveren. Min søster vil godt køre mig til CPH, men hun vil ikke med til Indien, hun har flyskræk.

Men, jeg kan forstå på deres info, at man bliver afhentet i lufthavnen i Dehli, så det er egentlig bare turen derud, jeg mangler hjælp på.

Ja - tænk hvis vi kunne få grupperabat - men det tvivler jeg på.

Men jeg er lidt lun på Indien.

[Leif]

Hej Lis.....

Er absolut ikke uinteresseret..... Men måske du skulle starte en ny tråd, evt. med navnet. " liberation gruppetur til Indien ".... Og der efter spørge om hvem der er evt. er interesseret.............

Hilsen Leif.....

[Derhansi]

Hey Vibeke og Ole

ja wow for en fortælling. Vi havde lidt den samme oplevelse med Dr.Vogl men jeg har stadig en mistanke om at han tager et par "europæiske forbehold" i forbindelse med hans evaluering og behandling. Samtidig har han jo flere butikker at bestyre :Han er jo verdenskendt i forbindelse med sin pioner-færd omkring regional kemo-terapi som jo efterfølgende - sjovt nok - også har haft et positivt aftryk på det danske sundhedsvæsen. men det er selvfølgelig ikke en tilstrækkelig undskyldning.

Jeg sidder bare her og måber over hvor utrolig seje I har været. Den der indiske ekspedition må jeg nok indrømme jeg ville have været noget ulden omkring, men omvendt havde I jo en mission. God damn' det er for sejt.

Desværre rejser jeres beskrivelse jo nogn tvivl om Dr. Vogls scanningsresultater og jeg vil da ikke afvise vi kunne finde på en supplerende ekspedition til det indiske.

Hrmmm, stof til eftertanke

Vi håber virkelig alt det bedste for jer - og vi har et lønligt håb at i vil "keep us posted"

Knus Der Hansi + Tina

[Vibeke]

ALler først tak for alle jeres søde hilsener.
Alt er stadig som det skal være, men jeg bliver meget hurtigt udmattet.Bare det at gå i bad uden badestol i brusekabinen, betyder at jeg skal hvile ,og det skal jeg stort  set efter hver aktivitet jeg udfører.  Det er i dag præcis 14 dage siden liberationen, og jeg kunne forestille mig, at hjernen bruger rigtig meget energi på at omstille sig, især når jeg har været så heldig med så hurtig en fremgang.
Til dig Lisa er ombordstigning på fly intet problem. Du bestiller kørestol samtidig med billetten, og får al den hjælp du har behov for, og det er gratis.
Hilsen Vibeke

[Derhansi]

Hey Vibeke

Avv, ja det må være noget af en hurdle lige at skulle ryste jetlag + andre smågener af. Kunne Jeg lokke dig til, i din signatur, at skrive lidt om din diagnose + EDSS faktor og lignende. Det lyder umiddelbart som om du er hårdt ramt, men kunne du ikke give os lidt info omkring dette ?

Der Hansi

[Vibeke]

Hej Hansi
Jeg er ikke særlig god til det der med computer, så jeg aner ikke, hvordan jeg skal placere teksten forneden. Men se evt min præsentation. Mine smerter var det aller værste, og de var så slemme, at jeg egentlig bare glædede mig til,at det blev aften, så jeg kunne sove. Det var det sidste halve år, det gik helt galt.DEt var helt sikkert den progressive fase, jeg var gået ind i. Jeg kunne højest gå 100 m uden støtte, og ikke stå oprejst i mange minutter uden støtte.Jeg havde problemer med at komme af med vandet, og havde kronisk forstoppelse.Mine fingre og tæer var begyndt at blive krogede.Jeg har aldrig været på sclerosemedicin.
Hilsen Vibeke

[danfin]

Vibeke, Ole.

Fantastisk beretning og (foreløbig) effekt. Jeg fattes ord udover: tusind tak for indsatsen

Bernt

[Lisa.T]

Vibeke, jeg har lavet en lille vejledning i, hvordan man laver / ændrer sin signatur. Du kan finde den her.

http://www.msforum.dk/index.php/topic,310.msg5901/topicseen.html#msg5901

[Anders]

jeg kunne godt være med på en tur til indien.. i betraktning af at jeg nok skal ha lavet den anden side hos simka som nok koster det samme som den beskrevede tur så vælger jeg indien... med hensyn til vogel så husk at det også var ham der begyndte at tale om en fiktiv person som var død i buffelo som ingen kunne bekræfte... tror ikke rigtig at han selv tror på ccsvi behandling hjælper... jeg ville personligt ikke behandles af en der ikke tror på det han gør hjælper....

[Vibeke]

Indien er også andet end hospitalet. (skrevet af Ole)

Fraklip 3. dag.

Jeg havde en aftale med en medarbejder fra hospitalet om at jeg skulle ud at se på et gasthaus, hvor vi kunne bo efter hospitalsopholdet. Hun skaffede en ”taxa” og jeg kørte afsted. Det er noget af en oplevelse. Det må kaldes anarki i ekstrem grad. Biler, cykler, tuktuk, lastbiler, cykeltaxa og gående i en vild forvirring sammen med en gris og et par køer. Alle maser og dytter men ingen bliver vrede på hinanden. Det synes som om alle kører efter en regel der hedder, hvad der kan lade sig gøre det er ok. Hvis der er 2 kørebaner i samme retning, kan der sagtens være 3 biler side om side. Hvis en af rækkerne indeholder en tuktuk, kan der sagtens være 4. Hvis trafikken herefter går i stå eller bare afvikles langsomt, bruger man bare modkørendes kørebaner. Den der kommer først har retten til denne kørebane. Det har ingen betydning at der er en midterrabat. De modkørende må herefter ty til improviserede veje. En tuktuk kommer kørende med 9 mand i plus 1 der hænger bagpå. Lidt overraskende, at han kunne hænge fast. Vejen var ikke jævn. Hvis man skal dreje til højre (Indien har venstrekørsel),  skal man krydse de modkørendes bane. Det gør man så, sammen med alle de andre der også skal til højre. Så har men lige pludselig lavet det til hovedfærdselsåren, og de modkørende må holde tilbage. Det kan også være at de bare kører, så er der nogle andre der skal op på bremsen. Det er ikke noget politiet protesterer over. De er selv med til at organisere alternative veje. En betjent stod og dirigerede færdselen i et kryds. Han havde fået skabt en sprække til passage mellem 2 biler. Lige pludselig spænede han af sted til næste kryds. Da vores kø nåede næsten derop, var vejen blokeret af biler på kryds og tværs. Han havde derfor organiseret en vej der førte over rabatten til et område med blikskure og mudder. Efter et par bunker med grus var vi igen på en officiel vej.
Jeg var egentlig på udkik efter et sted vi kunne bo, men der var ikke noget der blot tilnærmelsesvis lignede noget jeg ville bo i . Slet ikke. Lige pludselig dukkede der nogle boliger op af en helt anden standard. Et af husene var flot indhegnet med massivt gitter, massiv port og et portnerhus hvor der stod 2 uniformerede vagter. Dette var et gasthaus. Nu er jeg ikke god til at prutte om prisen, så priserne jeg fik oplyst var høje, og det var det eneste hus i området der var sikkert at være i. Såhhh. Turen tog 10 minutter den ene vej og en time den anden vej. Taxameter er ikke noget man bruger. Prisen fik jeg oplyst til at være det jeg syntes. Det viste sig ikke helt at passe, for da jeg trak en tilfældig pengeseddel op af lommen, synes han ikke at det var nok. Så fik han nogle flere sedler.
Det er besynderligt at opleve så store kontraster. Et super moderne hospital kontra total anarki.

Fraklip 5. dag

Jeg var ude at se på et hotel idag. Country Inn & Suites. Jeg tog derud i en taxa sammen med en canadier, der var i New Delhi af samme årsag som mig.
Turen derud var som forleden dag. I dag så vi bare andre seværdigheder. På et tidspunkt holdt vi i kø igen. Det benyttede folk til at gå langs køen for at sælge. En gik med en arm fuld af kraftige kædelåse og en anden ville sælge solafskærmning til biler. Så kom der små børn og tiggede. Dette kunne min canadiske medpassager ikke stå for, så han gav ham nogle penge. I samme øjeblik han havde sluppet sedlen, bankede kraftigt på ruden i den anden side. Den stod en gammel mand, og gjorde opmærksom på, at han også ville have penge. Canadieren ville ikke give ham nogle. Som han sagde, så kunne han ikke give penge til alle. Den gamle inder gik derefter om på den side hvor Canadieren sad, og med banken og fagter gentog sit krav, dog uden held. Derefter opgav Inderen og gik.
Lige efter kom en motorcyklist op på siden af vores taxa. Han stirrede meget voldsomt ind på os to bagsædepassagerer. jeg ved ikke hvad der var så interessant, men det var da specielt. Vi falder åbenbart ikke ind i mængden. Så kom der endelig gang i køen, og vi fortsatte turen til hotellet. Vi så hotellet, et super nyt og flot hotel. Der kan man sagtens bo. Vi bemærkede overfor rundviseren, at der var en del uautoriserede boliger rundt om hotellet. Hun forklarede, at sådan var det når et område var under udvikling.  Prisen på hotelværelset var sådan set ok, men den var højere end det vi havde fået opgivet på hospitalet. Jeg tror at priser i dette land indretter sig efter, hvem der er køberen. Det viste sig senere, at den pris vi fik, var den dobbelte af hvad der bliver annonceret på nettet. Vi fik efterfølgende hospitalet til at forhandle prisen ned til det halve.
På vejen tilbage så vi kun at der var 3 heste der græssede i midterrabatten, og helt tilbage på hospitalet var en flok køer i gang med at drikke vand i et vandhul foran hospitalet.

Angående penge. Man kan ikke bruge Visakort når man skal betale så store beløb. Man kan få et kort der kan bruges til det, men vi havde ikke tid til at få det lavet. Vi tog nogle almindelige pengesedler med. Jeg ved ikke hvordan det vil fungere med bankoverførsel. Hospitalet kan man godt regne med, men den indiske mentalitet er noget med varen før betaling. Eksempelvis betaler man først for taxaturen når man er hjemme igen.

Angående mad. I Indien spiser vesteuropæere ikke alle steder. Det kan vores maver ikke holde til. Maden på hospitalet er ikke spændende, men den påvirker ikke helbredet. Det kan man ikke sige om alt andet, der skal man være noget varsom.

Hilsen Ole

[Lis]

Kære Vibeke og Ole!

Herlig læsning, - du er en fremragende skribent og en levende fortæller!

Lige et spørgsmål:

Hvor mange dage var I i alt i Indien?

Kh.

Lis

[Vibeke]

Hej Lis
Vi var i Indien 10 dage. 6 dage på hospital og 4 på hotel. Vl blev tilbudt at blive på hospitalet hele perioden, men var helt ærlig ved at få lidt brug for privatliv. Vi blev feks. vækket hver morgen kl 5,30 med en kop te og to kiks.Kunne egentlig godt have tænkt os at sove lidt længere.
Kh, Vibeke