Hej igen
nu er jeg hjemme igen og kommer med en mere udførlig forklaring
Før rejsenEfter at have læst om CCSVI et stykke tid, prøvede vi i august at bestille tid hos dr. Vogl og jeg fik tid til skanning den 27. sept. Jeg regnede ikke med at få tid så hurtigt, men at jeg ville få god tid til at vænne mig til tanken.
Der gik mange tanker gennem mit hoved de første dage, og jeg følte at jeg var ikke lige så spændt på det som min mand
Jeg spurgte ham, om det ikke blev meget skuffende, hvis jeg nu ikke fik nogen hjælp, men var den samme når vi kom hjem igen. Han svarede, at han blev ikke skuffet, om jeg var den samme, men han ville blive meget ked af det, hvis vi ikke prøvede dette og det så efter 5-10 år viste sig at det blev godkendt og at jeg så var blevet værre og ikke kunne få nogen hjælp og at vi burde havt gjordt det før. Det var meget sødt sagt
Jeg er gift med verdens dejligste mand og han er den bedste støtte man kan tænke sig
Ankomst til dr. Vogl Lørdag den 25. kom vi til Danmark. Vi overnattede hos min mands søster, som bor tæt på grænsen til Tyskland. Hun havde sagt ja til at komme med os til Frankfurt og det var og er vi meget taknemlige for
Hun er meget bedre til engelsk end vi to er og det var også dejligt at min mand ikke skulle sidde og vente alene.
Vi kørte til Frankfurt søndag, og boede på et dejligt hotel.
Jeg havde tid hos Vogl kl. 12 om mandagen. Vi var der en time før for at være sikre på, at alt kom på plads til tiden
Da jeg meldte min ankomst hos sekretæren, kunne hun ikke se mit navn nogen steder og spurte om det var i dag
Jeg sagde at det var det og viste hende mailerne.
Jeg betalte så 1.200 eur og vi satte os til at vente på MR skanningen. Skanningen varede ca 20 min og derefter gik vi til dr. Vogl's venteværelse for at vente på svar på skanningen.
Det er lidt underligt at man sidder og håber på forsnævringer
jeg ville blive meget skuffet, hvis han sagde at jeg ingen forsnævringer havde, og der derfor ikke var noget at gøre.
Svar på skanningenDa vi kom ind til ham, viste han os billederne fra skanningen på computeren og sagde at jeg havde 50% forsnævringer på højre side og 20% forsnævringer på venstre side
Yess
Han fortalte så hvad risikoen var. Jeg var glad for at jeg havde læst om andres erfaringer af denne del inde på msforum og mistede derfor ikke modet
Min svigerinde var ved at miste modet og tænkte at vi nok var kommet forgæves.
Han sagde også at jeg havde en plet på rygstammen, som forårsagede problemerne med venstre ben og flere pletter på hjernen. Jeg sagde at jeg ville ballonudvides og vi kunne se, at han smilede. Han var nok sikker på at jeg ønskede det
Jeg skulle så møde igen næste dag kl. 7:45. Jeg spurgte om det så blev begge sider. Han svarede måske
Indgrebet og de første forandringerTirsdag den 28. september mødte vi op kl. 7:15 for at betale de 4.000 eur. Da kom pulsen op igen, for det viste sig, at mit kort ville ikke, som det burde. Vi fik dog betalt med de to andres kort og så var det bare at vente til det blev min tur.
Jeg var slet ikke bange for indgrebet. Jeg havde været meget mere bekymret for, at der måske ikke var forsnævringer, eller at der blev problemer med betalingen.
Jeg har altid været glad for bibelverset, som står i Salmernes bog kap. 37 vers 5 som siger: Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; Det gjorte mig helt rolig og jeg var spændt på at få det overstået
Kl. 9:00 blev det så min tur. Først udvidede han venstre side og derefter højre side. Jeg kunne godt mærke mens han var inde i årene, men det var ikke ubehageligt. Det ”brusede” da han var ved ørene. Der var lidt sprogvanskeligheder. Jeg troede at han sagde til en af dem, som var derinde:”stop bleeding” og jeg troede at nu var det gået helt galt
Men jeg forstod bagefter at det var ”stop breathing” og det gjorte jeg så da han sagde det igen, da han skulle forbi lungerne endnu engang. Jeg tror nok at jeg holdt vejret første gang også, fordi jeg blev lidt forskrækket og troede at jeg var begyndt at bløde
Jeg var derinde ca 1 time, så blev sengen trillet ud og jeg skulle ligge stille i to timer. Jeg bad den, som trillede mig, sige min mand fra, at det var overstået, men hun har nok ikke forstået hvad jeg sagde, for han fik ikke besked før de to timer også var gået, så det var synd for ham at sidde og vente så længe uden at vide besked
Mens jeg lå der, følte jeg ”en strøm” gennem min venstre arm. Det var meget underligt at løfte den op og mærke at jeg havde fået fuld kraft i armen og hånden igen
Jeg kunne også ”svinge” den frem og tilbage over hovedet uden at det gjorte ondt
Det var helt utroligt, jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde prøvet kræfter med min mand lige før jeg gik ind, men jeg håbede at han kunne huske hvordan det var
Det viste sig også senere at det kunne han godt huske
Flere forbedringer Jeg var meget spændt på at de to timer var over, så jeg kunne prøve om mit venstre ben også var forandret. Da jeg fik lov til at rejse mig igen, gik de ud for sige min mand fra. Det var dejligt at se ham igen og han var meget lettet over at det var overstået. Han sagde at han kunne se på afstand at jeg lå og ”svingede” med min venstre arm
Da vi skulle gå ud til venteværelset igen, gik jeg på en helt anden måde, end da jeg gik derind. Inden jeg gik derind, løftede jeg hele venstre side for at få venstre ben til at gå og jeg havde også dropfod. Nu ville venstre ben og fod det samme som højre
helt utroligt.
Min svigerinde stod og holdt sig for munden af beundring da hun så os komme gående på gangen
Helt utroligt
Mens vi sad og ventede på at jeg skulle CT-skannes, sad min mand og holdt om mig og strøg mig over venstre skulder. Pludselig opdagede jeg, at det nu var behageligt, det havde det bestemt ikke været det sidste års tid. Jeg havde sagt det til ham nogle gange, men han glemte det, så jeg havde bidt smerten i mig og håbet at det snart var overstået eller at han ville skifte over til højre side
Nu var den nervesmerte væk og jeg nød det
Så blev jeg CT skannet og skulle så ind til dr. Vogl igen. Han spurgte hvordan jeg havde det nu og jeg svarede at jeg kunne mærke stor forskel
Jeg havde dog fået en kraftig hovedpine, men det var i orden og ville gå over. Jeg havde ikke hovedpine dagen efter
Han spurgte om jeg havde fået hans spørgeskema, men det havde jeg ikke, så det printede han ud til mig. Det viste sig så, at man skulle også svare på spørgsmålerne inden jeg kom dertil, men det er ligemeget, jeg og min mand kunne godt huske hvordan det var
Han sagde også at det ville være godt for hans statistik om jeg kom tilbage om et år og ikke havde forsnævringer
Da vi kom ud fra dr. Vog, snakkede vi med et par, som kom fra Canada. Jeg havde set, at manden sad på samme måde som jeg og beundrede sin venstre hånd
Han havde havt 100% forsnævring på højre side og jeg kan ikke huske om det var 20 eller 50% på venstre side.
Min træthed er også væk. Jeg skulle også på toilettet hele tiden, men da vi kørte fra grænsen og helt op til Hirtshals, behøvede vi ikke at standse undervejs
Min balanse var også meget dårlig. Nu kan jeg stå på et ben og jeg kan også læne mig ud til siden uden at falde
Konklusion og tankerJeg har fået hjælp på alle områder og jeg føler det som om jeg har fået en ny chance og er begyndt på nyt
Til at begynde med prøvede jeg flere gange om venstre hånd blev ved med at være stærk, for jeg er lidt bange for at venerne falder sammen igen
men jeg vælger at tro at jeg er blandt %erne, som ikke får problemer af det
og om de falder sammen igen, så ved jeg at dette hjælper og så må de, som har indflydelse på det, komme med et eller andet, som kan få venerne at forblive åbne. dr. Vogl sagde at han lavede ikke indgreb med stents, for de kunne rive sig løse og komme i lungerne.
Men man hører om at de skifter årer ud, så jeg håber de kan finde på et eller andet til dette problem
Også er jeg i tvivl om jeg skal fortsætte med at tage Rebif, for det virker lidt meningsløst når nu alt er kommet på plads igen
Jeg spurgte dr. Vogl. Han sagde at jeg skulle fortsætte med medisinen, men er det fordi at han ikke ønsker at få producenterne på nakken
Tak for al støtte og lykønskninger
Petra
