Drømme

[Betty]

Hej

Jeg er efterhånden begyndt at drømme en hel del igen / kunne huske mine drømme igen, og har i den forbindelse tænkt en del over at i mine drømme er der ikke noget galt med mig, jeg kan gå, løbe, danse, klatre i træer ja lige hvad jeg har lyst til. Der er aldrig noget med at gå dårligt eller noget med en stok. Hvordan har i andre det i drømme? ved ikke lige helt hvad jeg skal lægge i det. Er det bare mit ønske om igen at være "normal" som slår igennem?

Betty

[helleho]

Hej Betty!

Jeg drømmer også meget igen  - jeg drømmer også, at jeg løber eller springer omkring f.eks., men så siger mit overjeg til mig i drømmen, at det er en drøm, for det kan jeg jo ikke, og så vågner jeg. Det er ellers en FED fornemmelse.

Når jeg drømmer, at jeg går normalt, vågner jeg til gengæld ikke. Hvordan og hvorfor, tja, et inderligt ønske måske, - kroppen kan jo huske fornemmelsen. At løbe, at gå, at bevæge sig fremad kan i drømmetydning overføres til overordnet at komme fremad. Det er jo også en udvikling fremad, at komme derhen hvor man vil mentalt eller andre ting.

Jeg har tydet mine drømme sådan, at min underbevidsthed vil have mig til at forstå, at jeg ikke må begrænse min livsglæde, at jeg skal fremad og gøre alt det jeg kan og har lyst til - og være glad uanset benene. At jeg vækker mig selv, må være pga. en ekstrem logisk indretning af min hjerne  - jeg ved det ikke, men det er dejlig frie drømme, mindst hver anden nat.

Vh Helle

[Lisa.T]

I mine drømme kan jeg også bevæge mig normalt. Næsten altid. Men jeg har også drømme, hvor "jeg" godt er klar over, at det kan jeg altså bare ikke.

Men jeg har da lidt den samme fornemmelse i vågen tilstand. Min krop kan da tydeligt huske hvordan det var lige at rejse sig fra en stol - lige at løbe lidt - lige at kunne gøre huset rent - lige at gå en tur langs stranden - gå på en stige - slå græs -ja, kort sagt være normal. Lige indtil man forsøger at rejse sig - så ...... nååå ja.....

De gamle fornemmelser sidder i kroppen endnu, det er nok dem, der gør sig gældende i drømmene.

[John]

Sjovt nok, så har jeg tænkt det samme mange gange, der er ingen grænser for hvad man kan i sine drømme og det er bare fedt at løbe derud af, springe og klatre over hegn olig.
Bare det ikke kun var sådan når man drømmer.

[Sønderjyde]

jeg drømmer også ofte synes jeg og kan nogen gange have flere drømme på en nat.. Jeg oplever også at jeg kan alt igen som jeg kunne før.. det er selvfølgelig dejligt når man drømmer det men træls når man så vågner og ser virkeligheden igen..
men ja i ens underbevidsthed kan meget når man drømmer.. kunne jo være dejligt hvis man også kunne vække din i vågen tilstand..:-)
Måske man skulle prøve i hypnose og så få besked på at man skulle gå ordentlig eller hoppe for eksempel hvis det lige er det man ikke er god til..
man har jo set i tv at folk gør hvad de får besked på..:-)

[danfin]

Hej Betty!

Jeg drømmer også meget igen  - jeg drømmer også, at jeg løber eller springer omkring f.eks., men så siger mit overjeg til mig i drømmen, at det er en drøm, for det kan jeg jo ikke, og så vågner jeg. Det er ellers en FED fornemmelse.

Når jeg drømmer, at jeg går normalt, vågner jeg til gengæld ikke. Hvordan og hvorfor, tja, et inderligt ønske måske, - kroppen kan jo huske fornemmelsen. At løbe, at gå, at bevæge sig fremad kan i drømmetydning overføres til overordnet at komme fremad. Det er jo også en udvikling fremad, at komme derhen hvor man vil mentalt eller andre ting.

Jeg har tydet mine drømme sådan, at min underbevidsthed vil have mig til at forstå, at jeg ikke må begrænse min livsglæde, at jeg skal fremad og gøre alt det jeg kan og har lyst til - og være glad uanset benene. At jeg vækker mig selv, må være pga. en ekstrem logisk indretning af min hjerne  - jeg ved det ikke, men det er dejlig frie drømme, mindst hver anden nat.

Vh Helle

Sådan har jeg det også ofte - smukke drømme også selvom det ikke er realistisk i virkeligheden. Så græder jeg måske (sorg  + glæde  ) når jeg vågner.

Det kan få mig til at længes efter at sove...  her har man det nemlig godt... 

MEN min gode healer lærer mig (via healing, kinesisk nålefri akupunktur og samtaleterapi), at leve i nuet, have nul forventninger og sætte overliggeren meget lavt - så kan man kun glædes når man har en god stund/time/dag. Hans motto: FØLELSER ER ALT. Jeg prøver at mærke efter via vejrtrækning hvor i kroppen sorg, medfølelse, angst og vrede holder til og hvordan sådanne størrelser ser ud (størrelse, farve, bevægelse, form ...) så jeg kan genkende dem og acceptere dem næste gang de indfinder sig. Det er svært, men vigtigt for mig, tror jeg. Kend og accepter dig selv, som du er lige nu!

Bernt